Sprogprisen 2018

Sprogprisen skal endnu en gang uddeles, og i år er temaet ’sport’, og jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at se, hvilke virksomheder der ender med førertrøjen i de forskellige kategorier.
Sprogprisen bruges til at belønne det gode danske sprog, der bruges både i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor.

Sprogprisen

Der er 4 kategorier:

Årets bedste brev/ e-mail
Årets bedste hjemmesidetekst
Årets bedste tekst på sociale medier
Temakategori: Årets bedste sportstekst

Priserne uddeles ud fra disse fem kriterier:

Levende sprog
Modtagerorientering
Klar og korrekt fremstilling
Troværdighed
Indbydende visuelt udtryk

 

Sprogdagen

Priserne bliver uddelt ved Sprogdagen, som i år afholdes d. 5. april. Jeg deltager i arrangementet og glæder mig meget til at se, hvilke virksomheder, der løber afsted med sejren i år. Jeg glæder mig naturligvis også meget til at give dig en grundig indføring i forløbet på dagen samt i prisuddelingen.
Er du interesseret i at vide mere om, hvordan ’sport’ i sproget fungerer som tema? Så læs mere på www.sprogprisen.dk.
Indstil en tekst
sprogprisen.dk er det desuden muligt at indstille en tekst til Sprogprisen. Har du bemærket en hjemmesidetekst, et brev eller e-mail, en tekst på de sociale medier eller en sportstekst, der er særligt godt skrevet, kan du indstille den til en pris indtil d. 15. marts.
Du kan også læse om sport i sproget i denne artikel fra Mål og Mæle, der mere præcist handler om fodboldsprog. Her kan du bl.a. finde ud af, hvor ordet football stammer fra, lære en masse om forskellige fodboldord og om forskellige fodboldmetaforer og bevingede ord som fx huttelihut.

Sidste års vindere

I 2017 var temaer for Sprogdagen ’Magtens sprog’, og Sprogprisen gik til Domstolsstyrelsen, Gentofte Hospital, Nordsjællands Politi og Københavns Kommune.
Uden for kategori vandt Københavns Kommune prisen med budskabet ”Ren Kærlighed Til KBH”.
Domstolsstyrelsen vandt prisen for bedste hjemmesidetekst, og i begrundelsen lød det bl.a., at omhuen i formidlingen var imponerende.
Prisen for bedste brev eller e-mail gik til Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, der bl.a. fik ros for en række informationsark til patienterne, der var grafisk overskuelige med et enkelt sprog uden unødvendige fagudtryk.
Nordsjællands Politi vandt prisen for bedste tekst i sociale medier for et aktivt brug af Facebook, der viste, at man både kunne vise præcision og humor på samme tid.
Er du interesseret i at se de konkrete tekster, der vandt priserne i 2017, så kan de ses på Sprogprisen.dks Facebookside: https://www.facebook.com/pg/sprogprisen.dk/photos/?tab=album&album_id=1032405843525744

Anglicismer – det engelske sprogs påvirkning af dansk

DDO= Den Danske Ordbog

Vi ser det mere og mere; anglicismer – altså engelske ord og udtryk i dansk, der skyldes en indflydelse fra engelsk.
Om det er reklamebureauet, der skriver om en case, eller den studerende der er i gang med sit abstract, så har engelsk en større og større påvirkning af dansk.

Hvorfor?

Årsagen til den stigende forekomst af anglicismer afhænger klart af, hvem der er tale om. For den unge studerende kan der være tale om en statusværdi, når der bruges engelske ord og udtryk. De unge hører nogle bestemte udtryk blive brugt i engelske og amerikanske tv-programmer. Ved at inkorporere disse ord og udtryk i deres eget sprog kan de skabe et tilhørsforhold til bestemte grupper. Der er desuden den forklaring, at medierne oftere og oftere laver anglicismer, hvilket i høj grad kan være med til at påvirke de unges måde at bruge sproget på.

Er der tale om virksomheden, der bruger anglicismer, er der oftest nogle helt andre årsager. Den nok hyppigste årsag er, at de engelske ord og udtryk er genkendelige og nogle gange også universelle. De kan forstås på tværs af både brancher og lande.
Måske kan der også være tale om, at de engelske ord og udtryk har en særlig klang, der gør noget teksten i sammenhængen. Derfor tales der meget ofte om et brand (står i DDO) i stedet for ’varemærke’ eller ’profil’ og om branding. Der bliver beskæftiget sig med content (står ikke i DDO) i stedet for ’indhold’, talt om Image (står i DDO) i stedet for ’opfattelse’ eller ’billede’, promotion (står i DDO) i stedet for ’reklame’, publicity (står i DDO) i stedet for ’(offentlig) omtale’ og nogle gange endda også om purpose (står ikke i DDO) i stedet for ’formål’.

Hvad er problemet?

Hvad problemet med anglicismerne er – hvis der overhovedet er noget problem – afhænger helt og holdent om, hvem man taler med. Et syn på udviklingen er, at anglicismerne er med til at berige det danske sprog. Er man meget sprogligt konservativ, kan der være en bekymring om, hvorvidt engelsk har en for stor påvirkning af det danske sprog. Der kan endda være en frygt for en direkte udslettelse af dansk. Vi har dog set udbredelsen af anglicismer i dansk siden 1990’erne, og det er derfor ikke noget nyt. Der er desuden mange tilfælde, hvor det giver mening at bruge anglicismer. Det giver fx rigtig god mening at tale om SEO i stedet for om ’søgemaskineoptimering’, da det er lettere og hurtigere at søge på, og da det er et teknisk begreb, der er universelt.

Vanskeligheder i forhold til at udtrykke sig

For undertegnede er problemet i højere grad, når den engelske påvirkning af det danske sprog fører til vanskeligheder i forhold til at udtrykke sig som dansker. I min studietid på Københavns Universitet havde vi dette oppe at vende. Flere af mine medstuderende tilkendegav, at de sommetider kunne have svært ved at formulere det, de ville sige, på dansk. Til gengæld kunne de ofte godt finde de engelske ord eller udtryk, som de ledte efter. Her var tale om danskstuderende med dansk som modersmål! Anglicismerne i dansk har desuden også ført til udbredelsen af nogle ejendommelige bøjningsformer og udtryk. Et eksempel er, når der (især blandt unge mennesker) tales om at snappe; altså at kommunikere på det sociale medie ”Snapchat”. Det er heller ikke mange år siden, vi skiftede fra at tale om at foretage en søgning på Google til tale om at google noget. At google er ligefrem blevet et verbum, der står i DDO nu.

Google

Ofte skabes der både i tale og på skrift nogle sammenblandinger af udtryk pga. den engelske påvirkning af dansk. Det kan være, at der tales om at ”kigge et ord op i ordbogen” i stedet for at slå et ord op (af engelsk ”to look up (something)”.
Et andet problem er, når danskere begynder at skrive sammensætninger i to ord. Dette er desværre blevet et kæmpe problem. Et eksempel på dette er, når der skrives ’Facebook side’ i stedet for ’Facebookside’.

 

Konklusion

At engelsk har haft og fortsat vil have en stor påvirkning af det danske sprog, kan ikke benægtes. Der er dog mange forskelligrettede holdninger til, hvor alvorligt dette er. Jeg vil som sagt vurdere, at problemet er størst, når det bliver et problem for en person med dansk som modersmål at formulere sig, og når påvirkningen fra det engelske sprog kan ses som årsag til stavefejl mm.

Seneste indlæg

Kategorier

februar 2018
M T O T F L S
« jan    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728  

Kontaktinformationer

+45 42909414


kontakt@tekst-tegn.dk

Åbningstider08:00-22:00

Copyright 2017

Tekst & Tegn

cropped-Logo_Sort-lille.png